Hvor kan du bruge en gasvarmer til terrasser?

juli 11, 2017

Ventilation

Det er meget vigtigt, at det område, hvor du bruger dit varmeapparat til terrassen fra Solamagic, er tilstrækkeligt ventileret. I tilfælde af et gasudslip vil gassen fra udslippet hurtigt sprede sig på et område med god udluftning, så det sandsynligvis ikke vil forårsage de store problemer. Men et gasudslip indendørs eller et sted, der ikke er ordentligt ventileret, kan have meget alvorlige følger. Dette skyldes, at gassen vil begynde at samles, så man risikere at indånde den og den potentielt kan forårsage eksplosioner.

Image result for patio heater

Hvordan ved du så, om dit valgte område har tilstrækkelig udluftning? En almindelig tommelfingerregel er, at mindst 25% af den omgivende plads skal være åben. Så i en kvadratisk pavillon skal mindst en væg være helt åben, så luften kan cirkulere og eventuel overskydende gas komme ud.

Afstand

Der er gode grunde til, at du ikke bør placere din gasvarmer for tæt på andre ting, bygninger og møbler. Foruden den indlysende brandfare, vil du også risikere at spærre for den effektive udstrømning af varmen fra varmeapparatet. De fleste brugsanvisninger til varmeapparater vil specificere den minimumsdistance, man skal have mellem varmeapparatet og eventuelle brændbare materialer. Dette vil som regel være op til 100 cm fra toppen og siderne af varmeapparatet.

Vi anbefaler ikke at bruge gasvarmeapparater til terrasser under almindelige presenninger, telte og pavilloner. Du bør kun bruge pavilloner bygget til formålet, hvor der specificeres, at de kan bruges til det.

Fodtrafik

Det er vigtigt at tage de dyr og mennesker i betragtning, der vil gøre brug af din have, før du vælger en placering for varmeapparatet på din terrasse. Brænderen kan nå høje temperaturer, så det er vigtigt ikke at placere varmeapparatet, hvor det nemt kan blive strejfet eller væltet. Det er specielt vigtigt, at gasflasken og slangen gemmes af vejen, hvor de ikke vil blive beskadiget ved et uheld. Slangen bør ikke ligge i vejen for folk, der går, eller under stole.

Lad ikke børn eller kæledyr lege nær varmeapparatet, når det er tændt, og lad aldrig varmeapparatet være ude af syne, mens det er i brug.

Image result for patio heater

Solidt underlag

En forudsætning for placeringen af hvilket som helst gasvarmeapparat er et solidt, plant gulv, der vil udgøre et robust underlag for varmeapparatet. Gasvarmeapparater er ikke egnet til brug på gulve, der bevæger sig eller er ustabile, og de bør derfor ikke bruges på køretøjer og både.

Mange større varmeapparater til terrassen kan boltes fast i gulvet for ekstra sikkerhed. Dette kan være en fordel, hvis du har til hensigt at bruge varmeapparatet på samme sted hver gang. Permanent installerede udendørs varmeapparater vil have gavn af at blive dækket til, når de ikke er i brug, så overfladerne holdes rene og for at undgå, at skidt udefra sætter sig i brænderen.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *